SUN-AIR of Scandinavia A/S har udvidet antallet af afgange på ruterne Århus – Oslo og Aalborg – Oslo, så antallet kommer op på sammenlagt 30 ugentlige returflyvninger.
”Vi har serviceret passagerer mellem Jylland og Oslo i 18 år, og vi kan se, at der er behov for yderligere afgange på andre tidspunkter end de nuværende. SUN-AIR er den største operatør til Oslo fra Jylland, og den position vil vi gerne fastholde, derfor har vi valgt at udvide med tider, der ligger rigtigt godt for forretningsfolk,” fortæller Kristian Tvergaard, underdirektør i SUN-AIR
De nye afgange ligger på onsdage, torsdage, fredage og søndage fra både Aalborg og Århus.