Mens alle andre flyselskaber skærer ned på den gode service, går SUN-AIR of Scandinavia A/S i den modsatte retning: ”Vores kunder efterspørger et godt måltid og noget godt at drikke, mens de er om bord. De sætter også stor pris på en god behandling og et venligt smil, hvilket der er blevet langt imellem, når man er ude at flyve,” siger Kristian Tvergaard, der er underdirektør i SUN-AIR of Scandinavia A/S.
Når man flyver med SUN-AIR of Scandinavia A/S, slipper man for at skulle sidde og rode efter kreditkortet eller de krøllede sedler i lommen for at betale for en kop kaffe eller en sandwich. Her er alt med i prisen. Det gælder både indcheckning af de store kufferter og de lækre måltider og drinks ombord.
Hos SUN-AIR of Scandinavia A/S, der opererer som British Airways, bliver der gjort meget for at give passagererne så god en service som muligt. De rejsende bliver spurgt om, hvad der er godt, og hvad der kan blive bedre. Tit og ofte bliver det bemærket, at der netop hos SUN-AIR of Scandinavia A/S ikke er langt imellem smilene hos stewardesserne, og at servicen generelt er høj. Det bliver også bemærket, at der er hot breakfast ellercontinental på de tidlige flyvninger og fuld inflight-menu med is til dessert og drinks til kaffen senere på dagen, og at man altid kan finde en dugfrisk avis.
”Vi lægger stor vægt på, at vores passagerer får en god oplevelse, for det vil de gerne have. Vi har mange forretningsfolk blandt vores passagerer, der skal ud og hjem samme dag, og de bruger meget tid i vores fly, så vi ved, at de sætter enorm stor pris på vores gode service, siger Kristian Tvergaard.