Flyv direkte til Bergen

 

Vi flyver direkte fra Billund til Bergen to gange om ugen.

 

Vi sætter service i højsædet. Derfor er der fuld inflight-service på alle vore ruter. Det betyder, at mad, snacks og drikke, aviser, 1 stk. indtjekket bagage + håndbagage samt super betjening er inkluderet i prisen.

 

Kom direkte fra Jylland til Bergen. Bergen Lufthavn ligger omkring 17 km fra byens centrum, og der går busser mellem lufthavnen og byens centrum. Bergen er Norges næststørste by, men selv om det efter norske forhold er en storby, har byen charme og atmosfære som en landsby.

 

Byen blev grundlagt for over 900 år siden og har dermed rødder helt tilbage til vikingetiden. Bergen var en af de hanseatiske hovedbyer, og var i mange hundrede år selve centrum for handlen mellem Norge og Europa. De gamle handelshuse i forskellige farver på Bryggen ud til havnen er et af de smukkeste byrum i verden. De er så enestående, at Bryggen i dag er inkluderet på Unescos liste over verdens kulturarv, og det er et af Bergens mest populære attraktioner. Bygningerne er historiske fortidsminder, men den dag i dag bruges de stadig som butikker, atelierer, kunsthåndværkværksteder, restauranter og kontorer. Bryggens Museum, hvor man kan opleve fund fra middelalderen og få et indblik i Hansestædernes handel og livsstil,  ligger også i en af de historiske bygninger. Også i andre af byens kvarterer kan man se spændende træhuse langs torve og gader.

 

Gå ikke glip af fisketorvet på havnen, hvor sælgere fra hele Europa kommer for at sælge deres fisk.  Her kan du naturligvis købe torsk, men også hvalbøffer, elgpølse og meget andet. Markedet sælger også frugt og et stort udvalg af kunsthåndværk, hvis man skal have en souvenir med hjem.

 

Bergen er også berømt for de omgivende syv fjelde og sin fantastiske natur. Fra panoramaplatformen ved Fløibanens top er der en fantastisk udsigt over byen, bjergene og fjorden. Turen med den legendariske kabelbane op til det 320 meter høje byfjeld Fløyen tager kun 8 minutter, og banen går fra tidlig morgen til sen aften – se mere her.

 

En anden mulighed for at komme højt til vejrs er Ulriken – en gondolbane, der bringer en op på det højeste af Bergens syv fjelde i 643 meters højde. Benyt eventuelt også lejligheden til at tage på vandretur i bjergene.

 

Akvariet er også et besøg værd. Det indeholder ca. 60 akvarier med skabninger fra havet, som har betydning for norskekysten, så der er naturligvis masser af torsk, men også mere eksotiske dyr som krokodiller, slanger og skildpadder.

 

Bergen er rig på oplevelser både til en forlænget weekend eller en længere ferie. Se mere på visitnorge.dk eller visitbergen.no.

 

Mangler du mere inspiration til, hvad du kan se og opleve i Norge, finder du 100 forslag her

 

 


Check-in

SAS


Afgangsterminal

Hovedterminalen


Bagageservice

SAS


Billetkontor

British Airways / SUN-AIR


Information / Reservation

+47 815 33 142 / ba.com


Seneste indcheckning før afgang

30 minutter


Self Service kiosk i lufthavnen

Nej


Accepterer printet boardingkort

Ja


Accepterer mobilt boardingkort

Ja


Lounge

Nej


Transport til/fra centrum lufthavnsbus

Ja


Transport til/fra centrum tog

Nej


Lufthavnens hjemmeside
Kontakt info

SUN-AIR of Scandinavia A/S
Postboks 243
Cumulusvej 10
DK-7190 Billund
Danmark
CVR 83591528

Billetkontor

Tlf. +45 75 33 16 11
Tlf. +45 76 50 01 00
info@sunair.dk

Affiliated member of oneworld alliance          

Følg os
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere